Herover ses farvevarianter af det store træsnit "Hjemme
hos Bertram"
Bertrams ”Kain” og ”Hjemme hos
Bertram”
Selvom Helge Bertram er overset, ser jeg ham, som en af forrige
århundredes mest markante Nordjyske billedkunstnere.
En af den slags kunstnere, der fylder meget i den kunstneriske
diskussion,
og en af de kunstnere der har stor betydning, som den væg man
spiller bold op ad.
Som født og opvokset i Aalborg, var havnen, og vandet et
udgangspunkt i Bertrams selvopfattelse. Og den rå fabrik og industri
byens tankesæt brugte han videre, ind i kunstens verden, i Holstebro, i de store banebrydende udsmykninger.
Helge Bertrams store ( 170x 76 centimeter ) Maleri ” Kain ” er et
ungdomsarbejde, fra 1940, og modellen til dette billede er en meget
ung Bjørn Wiinblad.
Det er en ældgammel disciplin i det billedkunstneriske fag at
gendigte, omskrive, eller gå i dialog med et fortidigt værk. Noget
Helge Bertram også praktiserede i sin værkserie ”Spillets regler”
Fra foråret 2008 har jeg været ”Hjemme hos Bertram”. Skåret træsnit
og trykt med udgangspunkt i Bertrams maleri. Motivet er en ung
kvinde der står på samme måde som Bertrams ”Kain.” På Vrå
Udstillingen 2008 viste jeg et par tryk i en farve, og har nu
udviklet motivet i flerfarve tryk.
På Udstillingen i Hirtshals fyr er et par stykker af disse tryk med. |

Helge Bertram: Kain 1940 170x76
centimeter |
I fyrtårnet i Hirtshals udstiller Gorm Spaabæk desuden en række
farvevarianter af plakaten til Kulturnat i Aalborg.
Kulturnatten i Aalborg fandt sted i
oktober 2008. Gorm Spaabæk skar motivet til plakaten og det bærer titlen ”Uendelighed,” L`origine
du Monde ”Altings oprindelse”. Han skriver om sit valg
af motiv: Tema…Uendelighed.
Opgaven er løst ved en moderne gendigtning af Courbets maleri, ”
L`origine du Monde ”. Her oversat til ”Altings oprindelse”. Formelt
er motivet en nøgen kvinde, spredte ben, set nedefra. Det er der,
hvor vi alle kommer fra, og en af de få fællesoplevelser vi, alle
levende mennesker, har. Det er den første og måske største visuelle
oplevelse i vort liv. Det er der hvor vi er kommet ind og der hvor
vi kommer ud. Altid og igen, uendeligt og Altings begyndelse.
Et afgørende element i dette værk er, at det formelle motiv er vendt
på højkant, så motivet ikke er umiddelbart aflæseligt - Og når man
kender koden, kan man ikke se andet.
Et andet lag er den praksis, at Danmark skal missionere i andre
lande, at vor religion er ytringsfrihed. At alle ska ha lov til at
tegne Muhammed. Ytringsfrihed er en nøgle diskussion for mig, men
jeg mener at det er de enkelte landes befolkninger, der skal
bestemme i eget hus. At de selv skal ta den diskussion og stille
deres egne krav.
Efter min opfattelse er vi ikke bedre end andre. Fundamentalisme er
også en levende del, af den kristne danske kultur. Og det er en
diskussion, som hver generation må ta på ny. Efter min opfattelse
skal vi ikke belære andre lande. I stedet ku vi se på os selv, og
vore egne mørke pletter.
Det gode spørgsmål er så, om vore grænser for ytringsfriheden er,,,,
ikke ved Muhammed…, men ved livets symboler og livets begyndelse…..
Noget der altid er det samme og altid er forskelligt, og
seksualangst.
Kan plakatens situation klare et billede af en uendelig glæde og af
det sted, hvor vi alle kommer fra.
Det er en god diskussion …
|