Yoko Ono live in Denmark at GRAN - teater for dans, Aarhus, Denmark
Thursday May 20, 2004

Kristi himmelfartsdag kunne man møde Yoko Ono til ”Questions and answers” i GRAN - Teater for dans i Aarhus. Ind træder en lille mørklædt kvinde der ikke fylder ret meget. Og dog tager det ikke mange brøkdele af et sekund før hun fylder det hele. Hun er forrygende professionel og simpel og elementær. Jeg vil undersøge hvad en stol kan bruges til siger hun, roligt og sagligt. Og så undersøger hun hvad en stol kan bruges til, omvendt, oprejst på siden og mange andre måder undersøges. En øvelse der kan ses som et elementært eksempel på klassisk klovnekunst som man så det i Charles Rivels kamp med en stol. Men også et udtryk for Fluxus tankegang og metode. Hvad er det her? Hvad kan det bruges til? Kan det gøres på en anden måde?

Yoko Ono er smidig og bevæger sig som en ung kvinde. På et tidspunkt har hun stillet stolen omvendt og udfører elegant og ubesværet en Yoga- øvelse. Hun danner, tilsyneladende ubesværet, liggende på nakke og ryg med benene bagud og nedad næsten til gulvet, den samme figur som den omvendte stol. Konen er 71 år. Den danske fotograf Lars Schwanders der igennem mange år har fulgt Yoko Ono, og er kommet så tæt på, at han kan tale med hende, hentes ind på scenen. Han skal forestille at spørge hende ud, og det mislykkes stort set. Først skifter Yoko Ono hans vandglas med sit eget, så byttes vandflasken. Ono vælter konstant focus. Når Schwander spørger i vest begynder hun at måle ham op med et målebånd. Hans hoved har en omkreds der er større end bredden over hans skuldre, og hun konkluderer at hovedet fylder mest !! Til gengæld er Schwanders arme længere end hans ben. Han går for lidt mener Yoko Ono. Det er komik som man så det hos Victor Borge, at flytte og dreje virkeligheden ganske lidt, så nye virkeligheder opstår. Men samtidig beskrivende og idebærende i forhold til enkel og fundamental livsvisdom. Den stakkels Schwanders jages rundt i manegen. Pludselig sidder Ono på række bag hans ryg som når man spiller køre bus i et amatørteater og vi møder stemmen, lyden, den Japanske sound, hun ene mand ( m / k) førte ind i europæisk og amerikansk rock musik.

Yoko Ono spørges om, hvorfor hun i sine tidlige arbejder brugte uortodokse materialer som for eksempel plexiglas. Hun svarer at det var fordi disse materialer var tilgængelige. Hvorfor arbejder du så i bronze idag spørges der ? Fordi jeg har råd, siger hun så. Afdelingen med spørgsmål udvikler sig til noget der ligner et bønnemøde i pinsemissionen. Karakteren af en del af disse spørgsmål matcher ikke det format man netop har set, og dele af publikum opfatter åbenbart Yoko Ono som en nutidig Jomfru Maria der kan gå i forbøn hos John Lennon. Under denne række af spørgsmål bindes vi alle sammen, sammen med garn og på scenens gulv sidder to voksne og følsomme mænd og måler garn og bruger tid på at klippe garnet i tilmålte stykker.

Det sidste kunststykke er en krukke, eller rettere sagt to krukker. Den ene bæres ind i hel og pæn stand. Den anden er magen til, men er slået i stykker og bæres ind i et militærtæppe. Så opfordres publikum til at tage et stykke ituslået krukke med hjem og gemme det. Så skal vi alle sammen mødes om ti år og samle og lime krukken sammen igen. Begivenheden i Gran er en udløber af den Yoko Ono udstilling der p. t er på kvindemuseet. En udstilling der er lille og tæt. Her kan man bl.a se et ønsketræ i trappegangen og eksempler på Yoko Onos film.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

© Gorm Spaabæk. Alt indhold er ophavsretligt beskyttet.