Anmeldelse af "500 års Verdenskunst"

I en ny bog har direktøren for Herning Kunstmuseum Holger Reenberg, og Berlinske Tidendes kunstanmelder Torben Weirup inviteret en række skribenter til at skrive om et kunstværk de hver for sig er optaget af.

Artiklerne behandler 38 værker og indledes med Øystens Hjorts meget fine omtale af Mantegnas pieta der er et af de vigtigste kunstværker der overhovedet befinder sig i Danmark. Et lille billede der kan være en sanselig og uforglemmelig oplevelse og et værk der til dagligt hænger på Statens museum for kunst i København.

Bogen afsluttes med Cronhammers " Elia " ( i Herning) og med Peter Land der i sine videoinstallationer dyrker Fiaskoens æstetik og viser en mand der uafladeligt falder ned !

Noget af det mest interessante ved bogen er dog det udvalg der er foretaget. Hvor er Monet og hvor er Van Gogh, og hvorfor har man udvalgt Hammershøjs fem portrætter istedet for Krøyers modemaleri af damer på stranden?

Man kan se derfor se dette udvalg som udtryk for en ny tid, at det er andre præmisser der sætter dagsordenen idag . Det er ikke mere tilstrækkeligt, at kunstneren som en anden håndværker, med sine hænder udfører et billede til pynt og dekoration. Som det formuleres i artiklen om Magritte, ved hjælp af et citat af Koncept kunstneren William Anastasi, er det ideen der er afgørende for ethvert kunstværk.

Mange af artiklerne er meget velskrevne. Weirups artikel om Tizians malerie Jomfru Marias Himmelfart i Santa Maria Gloriosa dei Frari kirken i Venedig er for eksempel en næsten forelsket beskrivelse af billedet og Venedig. Eller for den sags skyld Kristine Kerns artikel om Walter De Marias " Lighnings Fields."

Men bogens vigtigste kvalitet er, at den sætter de sidste generationer billedkunstneriske eksperiment i focus og sætter samtidskunsten ind i kunsthistoriens lange række af kunst.

Eksempelvis får Louise Bourgois sin gode velfortjente plads. I bogen kan man se en række fine foto fra hendes " celler ". Det ord hun bruger om sine sansede og udtryksfulde installationer. Som Kim Levin formulerer det i sin artikel om Louise Bourgois, er det værker der rammer lige i mellemgulvet og hun er efter min opfattelse et godt bud på, at være den vigtigste billedkunstner, der stadigt lever idag.

Det er også godt at læse om den unge video og installationskunstner Sam Tayler Wood . En kunstner der, ligesom Bourgois, kæmper for at omformulere og nyformulere billedkunstens i forhold til den virkelighed man møder hos det nye kønsrollemønsters kvinder. Man beklager i forordet at der ikke er flere kvinder med i bogen, men ovennævnte to kvinder holder til gengæld fanen højt.

Bogen er fyldt med topklasse reproduktioner, af mange og gode kunstværker. En god bog der er fyldt med oplevelser .

Gorm Spaabæk, august 2004
 

"500 års Verdenskunst", Redigeret af Holger Reenberg og Torben Weirup, Forlaget Gyldendal 2004

Sam Taylor - Wood: "Fuck, Suck, Spank, Wank" 1993

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

© Gorm Spaabæk. Alt indhold er ophavsretligt beskyttet.