NONN- en lille kunstfestival
Nødvendigt Og Nostalgisk Netværk

Gorm Spaabæk har fulgt en invitation fra kunstneren Martin Richard Olsen til at deltage i en kunstfestival i Næstved Kunstforening. Herunder ses fotos fra den festlige fernisering lørdag den 30. april 2011. Se foromtalen i Ugebladet Næstved.

Besøg Martin Richard Olsens hjemmeside

Læs om NONN på Martin Richard Olsens Blog

Kunsten.nu bringer en artikel om NONN samt flotte fotos

Invitationen blev sendt rundt tidligere på året med følgende ordlyd:

I mange år har jeg haft lyst at invitere jer forskellige mennesker, der gennem tiden har inviteret mig til forskellige udstillinger og projekter, eller på anden måde har vist mig interesse.

At bo i hvad der kan føles som den yderste provins, kun en times kørsel fra hovedstaden, kan være en kunstnerisk og menneskelig isoleret oplevelse, så derfor har det været livgivende at mødes, tale og udstille med jer rundt om i landet.

Det har været benzin på min motor, har givet mig kræfter og inspiration til at arbejde videre, ja – overleve. Graffiti folkene kalder det respekt.

Man kan godt leve uden mange penge, men jeg tror ikke man kan blive ved at lave kunst (eller alt muligt andet) uden at nogen viser én respekt. Her i byen har det bl.a. været mødet med nogen af de yngre folk, som har inspireret mig, med deres livsenergi og frygtløse kæmpe billeder, altså grafitti og hvad der af fulgte.

Kunst er en slags urkraft, der kommer hele tiden nye mennesker til, der af uforklarlige årsager vælger at udtrykke sig med billeder.

Så nu vil jeg forsøge at give lidt tilbage.

Der hele er i min sædvanlige ”alt for sent stil”.

Næstved Kunstforening er et lille men smukt sted, der er næsten ikke nogen midler, men det er jo desværre ikke første gang I har udstillet under de omstændigheder. Der kommer sikkert ikke mange publikummer. Der bliver sikkert ikke noget særligt salg, så det er en ren con amore forestilling.

I er forskellige i udtryk, jeg har altid elsket mangfoldigheden.

At det er et lille sted betyder også at der ikke er plads til de helt store armbevægelser, men også at I på trods af andre arrangementer, forhåbentlig kan afse tid til at sende eller komme med et bidrag.

Nu vil jeg foreløbig skynde mig at invitere, så følger der mere information senere, måske jeg kan skaffe midler til et katalog osv. Hvis nogen ikke kan betale for billetten her til vil jeg betale den.

Der er også et udendørs areal, hvor der kan laves/ sættes noget.

Måske I skal komme med tingene hænge dem op, spise en middag og så tage af sted igen.

Min tillid til jer er grænseløs.
Desværre er der nok nogen jeg har glemt. Men så må jeg udvider listen.

Lige nu følger jeg med i Ægypternes forsøg på at ændre deres tilværelse, og hvad det mon ender med. Frihed eller kaos og blodbad.

Jeg er ret let påvirkelig, så jeg vil lade være med at drage forhastede paralleller mellem dem og vores, de danske kunstneres situation, midt i et demokratisk velfærds samfund.

Men selve følelsen af at ting kan ændres, er utrolig opløftende.

Jeg kan ikke lade være at tænke på at ægypterne engang - i fællesskab - skabte jordens største bygningsværker. Måske er pyramidernes tid ikke slut.

med kærlig hilsen

martin richard olsen
 

 
Foto fra udpakning og ophængning af billeder. Herunder ses Gorms værk Bjergesø Alderdomshjem ophængt i loftet på udstillingen. Læs mere om baggrunden for værket "Bjergesø Alderdomshjem"

 

 

 

 

 

 

 

 

Gorms værk "Krigsmindesmærke for Irak krigen" ophængt på udstillingen. Læs mere om dette værk og hvilken sammenhæng det indgår i.

 

 

 

© Gorm Spaabæk. Alt indhold er ophavsretligt beskyttet.