|
Pernelle Maegaards: Mønstre fra Hukommelsen, Forlaget Billesø & Baltzer, 2004
Michael Kviums og Peter Laugesen: Fools. Galleri Franz Petersens forlag 2004
Tilbage i firserne kulminerede Aksel Jørgensens skoles indflydelse
på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Kunstnerne fra Aksel
Jørgensens skole havde i en generation haft en altdominerende
indflydelse på Akademiets liv. Ind kom en helt anden måde at tænke
på, der forholdt sig til de forandringer der i de år skete i verden
udenfor. Med et ben i hver lejr blev Professor Albert Mertz en
overgangsfigur. Selvom Mertz havde sit grundlag i tankegangen fra
Aksel Jørgensens skole formulerede han billedkunst som en
intellektuel disciplin. For Mertz var det ikke nok at tegne og male.
Som kunstner skulle man også arbejde og udvikle sig ved at orientere
sig bredt og arbejde intellektuelt. Noget der efter hans opfattelse
var i direkte modstrid med den måde man normalt opfattede kunst i
Danmark. " I Danmark må man ikke tænke, der skal man føle ", som han
ofte formulerede det.
Der er kommet to bøger om billedkunstnerne Pernelle Maegaard og
Michael Kvium der begge var elever hos Mertz i begyndelsen af
firserne .
Bogen om Pernelle Maegaard er en springende bog. En konsekvens af,
at bogen dokumenterer Maegaards udvikling igennem 19 år. Bogen viser
Pernelle Maegaard som en kunstner der afsøger muligheder i meget
forskellige medier. Hun fylder den ramme der er mulig og vejen går
fra gulvbelægningen i Allerød bibliotek, en blomsterkumme som skib
på stationen i Helsingør og et video projekt hvor hun sammenligner
mellem Hollandske og Danske svin på 140 Video skærme . Som Video
kunstner er hun i allerede i firserne ( sammen med Trine Vester) ,
med til at arbejde Videokunst op i Danmark.
Maegaards malerier er blide, sarte og næsten banalt kvindelige. I
serien med formelle forgreninger trækker hun i sine mønstre på
erfaringer fra Bjerke Petersen surrealistiske drømmebilleder,
abstraktioner i drømmenes verden
De bedste malerier er de sidste. Fra serien til " Den store nordiske
elefantudstilling " i Stockholm i 2004. Her er humor og ironi
åbenbar, og man kommer til at tænke på de store danske
børnebogskunstnere, som for eksempel Arne Ungermann og Egon
Mathiesen .
Michael Kviums 119 små malerier fra serien " Fools " , er ligeledes
fyldt med humor, men her er der bestemt ikke tale om nogen kvindelig
humor. Derimod møder man her en maskulin sovesals terminologi af
værste slags. Det vrimler med tissemand og snotklat og man kan for
eksempel her møde et mande hoved der er fuldkomment fyldt op, med et
nøgent kvindebryst. - Og Peter Laugesen skriver korte tekster.
Det er billeder der bevæger sig i et primalt drengerøvs univers og
alt dette prut og bøvs er kun til at holde ud, fordi det er så
blændende godt malet.
Bogen Fools viser 119 små portrætter( 30 x 30 centimeter.), og man
kan se denne serie af fjolse portrætter som en lang række
formstudier, hvor Kvium gennemarbejder forskellige billedsproglige
problemer fra den Europæiske kunsthistorie. Man møder for eksempel
elementer fra Fransk rokoko maleri, Goya, Skagensmalernes farve og
teknik, og Svend Wiig Hansen. Men det vigtigste brud ved disse
billeder er, at der sker en generobring af det fortællende maleri.
Og fælles for Pernelle Maegaard og Michael Kvium er, at de både kan
føle og tænke.
17 august 2004
Gorm Spaabæk
|
|
