Tema om krigen i Irak

Tematisk suite der består af det monumentale træsnit af Anders Fogh Rasmussen, forslag til krigsmindemærke, portræt af Frank Grevil samt et portræt efter en forsvunden kvindeskulptur fra museet i Baghdad.

PRÆSENS i Vraa Kunstbygning indeholdt det fulde Irak koncept

Frank Grevil åbner udstillingen

Frank Grevil håber på oprejsning

Læs manuskriptet til en tale om Irak krigen

Læs omtalen af portrættet af Anders Fogh Rasmussen på hjemmesiden for Vensyssels Kunstmuseum

Træsnittet var udstillet på KE. Læs anmeldelsen i Berlingske Tidende og se foto af ophængningen.

Forslag til krigmindesmærke

Og man brændte biblioteket i Alexandria

 

Monumentalt portræt af Anders Fogh Rasmussen, 2003.

Træsnit, 183 x 244 cm
Det er et træk i den danske folkesjæl at der ikke er noget der må være rigtigt stort. Når noget har format straffes det brutalt og tingene fortrænges. Eksempler kan være Anton Christensen Laier, Niels Hansen Jacobsen og den romanske granit. Eller Carl Th. Dreyer der blev brugt som biografdirektør og Asta Nielsen i sin ensomme lejlighed. Med dette værk vil jeg undersøge, om det er en mekanik, der kan bruges omvendt. Hvis man skaber et meget stort og monumentalt portræt af Anders Fogh Rasmussen, forsvinder han måske?

Tema Irak-krigen revitaliseret, 2012.

Tre tegninger på papir, 183 x 244 cm
Tyskland har taget sit opgør med Anden Verdenskrig. Japan ikke. Tyrkiet har ikke taget sit opgør omkring folkemordet på armenierne. USA og England har haft et opgør om forudsætningerne for deltagelse i krigen i Irak. Danmark har ikke. Det ser jeg som en begrundelse for, at krigen i Irak kan tages op som emne igen.
Første tegning: En scene fra skuespillet Jeppe på Bjerget, hvor jeg ser statsminister Anders Fogh Rasmussen som
Jeppe i den scene, hvor Jeppe tror, at han er baron og dømmer hængning og pisk. En scene, hvor det fortælles,
hvorledes en underkuet bonde bliver brutal, når han gives magt.

Tegning nr. 1: Scene fra Jeppe på Bjerget, 244 x 183 centimeter, på papir, 2012.

Anden tegning. Det har nyligt været diskuteret, om bankansatte skal fortælle sandheden, hvis de får kendskab til
svindel og ulovligheder i deres virksomhed. En whistle blower-ordning for bankansatte? Jamen da, men her handler
det jo også om folks penge.

Jeg har tegnet et monumentalt portræt af Frank Grevil. I samme format og tænkt som pendant til det portræt af
statsminister Anders Fogh Rasmussen, jeg udførte i træsnit, for næsten 10 år siden.
Ved deltagelse i Irak krigen gik Danmark enegang, i forhold til en lang række europæiske lande og       desavouerede FN.

Det er diskuteret, om deltagelse i denne krig strider imod folkeretten. Og man løj mod bedre vidende om, at der
skulle være masse ødelæggelsesvåben i Irak.

Anders Fogh Rasmussen var den statsminister, der løj, og han har fået sit portræt op at hænge på       Christiansborg Slot og er derudover hædret med den største orden, den Danske Dronning kan give.

Frank Grevil, derimod, den embedsmand, der afslørede løgnen, kom i fængsel for det.

2. tegning: Monumentalt portræt af Frank Grevil, 244 x 183 centimeter, på papir, 2012.

Tredje tegning: En figur fra børnebogen Den store stygge Bastian. Store stygge Bastian er en tidlig børnebog, der formulerer sig som opdragende. Man skal klippe sine negle og rede sit hår, ellers går det helt galt og man bliver straffet. En angst-provokerende bog, der på mange måder er et billede på en yderlighed i europæisk kultur: Opdragelse gennem ydmygelse og vold.

Den store stygge Bastian kan ses i modsætning til danskerens Lorenz Frøhlichs børnebøger, hvor hovedfiguren, lille Lise, opdrages i et godt eksempel og kærlighed. Eller Aben Osvald og Egon Mathiesens andre børnebøger, hvor dansk kultur folder sig ud i det bedste, den kan.

Som deltagere i krigen i Irak har vi åbenbart søgt at pådutte en af Euroasiens ældste og stolteste kulturer Den store stygge Bastian. En dreng med lange negle og uredt hår, der står på samme måde, som den der fange fra Abu Ghraibfængslet.

3. tegning: En figur fra børnebogen Den store stygge Bastian, 244 x 183 centimeter, på papir, 2012.

Gorm Spaabæk
9. januar 2012

Projektbeskrivelse af et tænkt krigsmindesmærke for Irak krigen, 2004.

Træsnit på papir, 244 x 183 og 366 x 183 cm

Mange af det tyvende århundredes mest betydningsfulde kunstværker eksisterer kun som projektbeskrivelse.
Eksempler kan ses i Asger Jorns bogværk om den nordiske folkekunst, Tatlins tårn og Jørn Utzons forslag til kunstmuseet i Silkeborg.

Monumentet – krigsmindesmærket – er en kunstnerisk disciplin med en lang og traditionsrig historie. Et stort billedkunstnerisk udtryk, som jeg aldrig har beskæftiget mig med. Derfor så jeg idé og en opgave i at udvikle et krigsmindesmærke til krigen i Irak. De to træsnit er visualisering og projektbeskrivelser af et sådant tænkt projekt.
Jeg ser en afstøbning i fuld størrelse af undervandsbåden Sælen. Overfladen af denne 47,2 m lange og 4,7 m brede skulptur beklædes med glaserede hvide svenske kakler. Samme kakler som man i sin tid beklædte Sidney operaen med. Monumentets placering er en afgørende del af værket. Tanken er, at undervandsbåden skal placeres i et hul i jorden på landejendommen Holmegaarden i landsbyen Ginnerup mellem Randers og Viborg. Den gård, hvor Anders Fogh Rasmussen er født. En anden løsning kunne være, at monumentet placeres i et hul i jorden på gården Hviddinglund i Hvidding ved Viborg, hvor statsministeren har levet i sin barndom. Altså det sted, hvor man må antage, at statsministeren har dannet grundstrukturen for den måde, han ser verden på.

At placere et krigsmindesmærke på den måde i en jordgrav forholder sig til det monument for Vietnamkrigens faldne, som man kan se i USAs hovedstad Washington. Et værk, der også er tænkt i et hul i Jorden.

Revideret, 22. november 2010
Gorm Spaabæk

"Og man brændte biblioteket i Alexandria" Træsnit, 366 x 183cm, 2003

Motivet i det store træsnit er en lille Kalkstensskulptur, et portræt af en kvinde. Den var 23 centimeter høj og er et af de værker der gik til, da Bagdad blev erobret. Den blev hugget ud af en kalksten for ca. 4400 år siden og registreringsnummeret var " IM 27155 " på Bagdad Museum. Træsnittet er lavet efter fotos i arkivet over arkæologsiske værker som forsvandt fra Nationalmuseet i Baghdad efter den amerikanske invasion i 2003. Det anslås at titusindvis af uvurderlige kulturskatte blev stjålet i ugerne efter invasionen. Universitetet i Chicago, USA, fører en liste over de værker som er forsvundet og her er et link til beskrivelsen af kalkstensskulpturen.

Lost Treasures from Iraq - Objects 

© Gorm Spaabæk. Alt indhold er ophavsretligt beskyttet.