|
|
Galleri Havnen, Sæby, 11
oktober 2009
Åbningstale ved Gorm Spaabæk*
For fanden Mogens.
At et så mildt, åbent, givende og positiv menneske ,
kan vække så voldsomme aggressioner.
Jeg tror ikke selv du ved, hvor provokerende du nogen gange er ..
At disse luftige papirstykker der ligger i dit spor, i den grad kan
sætte andres pis i kog.
Jeg husker for eksempel den første gang du var gæstelærer i min
klasse på Dronninglund Gymnasium
Baggrund af en udstilling af dine ting.
Is billeder
Billeder som jeg dengang syntes ,,,, stadigt syntes ,,,, har
klassikerens karakter.
Uden for tid og rum og meget smukke ..
Lethed og det der børnelignende sprog ,
Og bag alt det iøjnefaldende lette
Almene, store og grænsebrydende historier.
Så specifikt dansk at vi dårlig selv kan se hvor dansk det er.
Man ser ikke den jord man selv går på.
Og som H.C. Andersen gør ..
Almindelige begreber vendes på hovedet,
formulerer almen menneskelige og centrale historier.
Eksempelvis ” Hvad fatter gør er altid det rigtige”
Hele min barndom, op i alderen,,,, havde været gift i mange år,
inden det gik op for mig … Det er ironi !!!!!!!!
Eller novellen ” Vandraaben” hvor Andersen, hundrede år før din
fødsel, i sin beskrivelsen af Krible Krable har udført det bedste
portræt af dig, jeg har set.
Eller Niels Bohr, der brugte erfaringer fra fodbolde til at forklare
en kædereaktion i atomernes kerne
Det kom der kernekraft og atombombe ud af, Vel ikke kun pjat.
Og Bohr afvises vel ikke, fordi han bruger begreber fra børnenes og
den kendte banale verden for at forklare vanskelige spørgsmål.
Alle bruger begreber fra den kendte verden, for at forklare noget
andet.
Det er almindelig sprogudvikling, den begrebsdannelse der sker hver
eneste dag i arbejdspladsernes kaffestue. Hverdagens begreber..
Og du brugte vand fra dyrenes spande, myrer, sukkerknalder,
appelsiner, jordbær og elastikker
Alt efter det forefaldende søms princip, fattigdomskunst tankegangen
der har ændret sproget, siden det blev formuleret i Italien , i
slutningen af halvtredserne.
At sprogliggøre nye virkeligheder.
Spørgsmål, iagttagelser der ikke er italesat..
Det er forkert at du omtaler dig selv som tingfinder ,, i
virkeligheden er du sprogfinder.
Især i første del af dit værk, i rig dialog med barnets verden og
sprog.
Men nu .. har du i mange år været frisat og arbejder ikke mere som
pædagog.
Og jeg syntes at der er sket en ændring i dit sprog. Knapt så børne
agtigt, men stadigt og altid søgende , udforskende og benhårdt
præcist
Oplevelser, erfaringer og diskussion der flyder fra dig i en levende
strøm
Som en Antenne der lytter og søger kommunikation med myrerne
Sammenligneligt med de der dyre højteknologiske antenner der lytter
i rummet efter kommunikation med ukendte væsener der.
Er der fornuft i at søge kontakt med tænkende væsener i universet.
Ka det ligedan være begavet tænkt, at søge dialog med den natur, der
ligger for vore fødder ..som f.eks, myrerne.
Eller en blik bog udført i samarbejde med din far, der var
blikkenslager.
Altid dialog… samarbejde , også med folk der står for noget andet
end dig selv ,,,
En bog der fortæller om hvor du kommer fra.
Et håndværkersamfund der ikke mere eksisterer.
En bog i metal, med en påsat dåseåbner ,, så man kan åbne bogen
Omformulering af begrebet arbejde til, ikke kun, at være noget man
gør med sine hænder.
Som Hinnums stramajbroderi af forside hovedet af Dagblade, Aviserne.
En feminin variant af den samme fortælling, du fortæller.
At arbejde i dag, ikke mere er noget man gør med sin hånd, men
derimod, at orientere sig, At læse aviser.
At kunst grundlæggende er en intellektuel disciplin, hvor det
vigtigste værksted er mellem ørene.
Et opgør der ændrede hele samfundets grundlag, og stadigt i min
generation var blodigt og smerteligt,
Nogen af dem der overlevede den bundvending, er os,
Det var ikke en selvfølge, mange gjorde ikke.
Og bøger, bøger, bøger,… som kommunikation, som eksperiment .. altid
i bevægelse mod noget nyt
Altid på overfladen noget der ligner noget der er let og legende.
Som i Leths film om det legende menneske.
Ofte noget, der bevæger sig i tidsperspektiv
Altid på grundlag af den medievalgs diskussion, der har sat
dagsorden tilbage fra dengang i tresserne
Hvor du som en stor ranglet og kultur sulten dreng opsøgte dem
eksperimenterende kunst skole i KBH
At gøre tingene så enkelt som at trække vejret
Men lad jer ikke snyde af Mogens åbenhed og venlige imødekommenhed.
Jeg har arbejdet sammen med Mogens og det bliver som Mogens vil ha
det
Helt kan jeg ikke forklare det, men det blir det.
Ikke ved hjælp af den rå kamp som åbenbart satte dagsorden på
Eksskolen.
Og den tids gadekampe med de andre gadebander, der hærgede kunst
livet i KBH i tresserne.
Mogens vilje er skarp og målrettet. Måske overgås den kun af Jyttes.
Man forføres, og opdager stort set aldrig, hvad der sker.
Og tonen kan være skarp og kompromisløs. Der menes her !!!
Men i modsætning til den diskussion der foregik i det københavnske
miljø i tresserne, …altid kærlig og varm..
Men alt dette, blev ikke et kunstnerisk miljø der voksede ud og
kærligt smittende omfavnede sin egn. Som man så det i Skagen for
hundrede femogtyve år siden.
Egnen modtog ikke, tog ikke imod, forstod det ikke, ville ikke ha
det.
I stedet er arven blevet en tone, en lyd, et samarbejde, et
postkontor i interspace, der flød ud i verden.
Himlen over Hjallerup,,, den der gode tone,,,,, lyden fra Hjallerup
avantgarden.
Og dengang i 1991 hvor du udstillede på DG …
Udover billederne havde du lagt et par ring bind med notater,
skitser, bearbejdninger i A-4 størrelse.
Det gav brok .. Altså i forhold til de der A 4 ark, i det her
ringbind.
Notater og forsøg der var prissat til et hundrede kroner for et
unikt værk.
Refleks holdningen var, at det her i hvert fald kostede for meget.
Ikke at man spildte sin tid med at sætte sig ind i hvad det her
kostede. De her ting kostede for meget, uanset hvad de kostede.
Så .. sammen med Otto Poulsen var du allerede i Dronninglund
Gymnasiums udstillingers start, ved at lukke aktiviteten.
Som du ved, blev det så senere en censursag på et Yoko Ono værk, der
afleverede dødstødet og lukkede aktiviteten. Men det er en helt
anden historie.
Og jeg husker især en elev der havde bortprioriteret dit foredrag,
og så i stedet kom til timer, gangen efter, ved eftersnakken.
Meget ophidset var hun… at du ville ha 100 kroner for sådant et A 4
ark.
Der er jo bare limet et sneglehus på, og sat et præg og en signatur
Jeg har billeder af hende, fra da den dag, da hun førte an, da det
lille BK-hold udførte skulpturer i sne på gymnasiets mark.
Go.. gang var der i hende, og senere skrev hun opgave om dig på
universitetet, og er nu museumsinspektør på et Østjysk kunstmuseum
..
Dengang var det for meget. Det der nøgne, rensede, sprøde og dog
forskende eksperiment, du har udviklet, støder folk..
Det er lige som man ikke kan forstå, i dag, at folk blev stødt af
Manzonis sarte hvide værker eller Kleins sfæriske blå.
Du har været og er stadigt kunstnernes kunstner. Som Otto Poulsen,
og Laier. En gave der ikke er mange beskåret
Og blandt kunstneres opfattelse af dig, ses der ingen begrænsninger.
Du har fået stort set alle de hædersbeviser, det faglige miljø kan
gi dig.
Og så er der den der vandre historie om Erik Nyholm
Solgte sine keramiske skulpturer for to og tre hundreder kroner ..
Kunne intet sælge, og levede meget fattigt ..
Du sælger for billigt ,, sæt prisen op sagde Troels Andersen så
Og på en udstilling satte Nyholm i stedet prisen til 10 og 15 000
kroner pr skulptur og solgt alt ,,, også det der tidligere var
usælgeligt.
Efter min opfattelse er du ramt af en Nyholm effekt.
Netop fordi du er så generøs, har givet så meget væk.
Har der ikke været status i at købe og eje dine ting.
I det nye borgerskab sættes dagsorden af kostbare køkkener,
badeværelser og status givende B&O anlæg. Pengene er der helt
åbenbart, der er bare mere status i noget andet.
Det videre forløb omkring de lapper du udstillede hos os på DG i
1992, underbygger at det er det, der sker.
I 1994 hængte du dine lapper op på en udstilling i Hjallerup
Idrætscenter .. satte prisen til 200 kroner… og solgte intet
Nogle år efter udstillede du de samme ting på en snor med
tørreklemmer. På et Galleri i Lønstrup, til en pris på 400 kroner pr
stk …..Og solgte intet
Nogle år derefter fyldte du en hel væg på Decembristerne med de
samme ting. I den frie udstillings bygning, hængt med klemmer på en
tørresnor. Prisen var 800 kroner pr. stk. ….. og alt…. blev solgt.
Du forstår ikke de mekanismer…eller vil ikke forstå, og det er en af
dine fineste kvaliteter, at du ikke spekulerer i, hvad der kan
betale sig..
Men din venlige, givende skarphed, tonen fra Hjallerup Avantgarden,
kan være ætsende.
Jeg har taget en gave fra dig, med… et bog objekt.
Jeg fik den som fødselsdagsgave, i de år, hvor jeg var arbejdsramt,
og oveni det arbejdede om nat og Weekend med formidling.
Og hvad får man så af Mogens, når man udover sit lønarbejde, bygger
8 udstillinger om året op, på sit gymnasium, er knoklet ned, er ved
at udvikle stressrelaterede sygdomme ………….. en overraskelses æske.
En æske man åbner og ud falder en blyant.
Sådan kan man også sige det.
Alt det der andet, er meget godt, men hør lige her …let røven få
noget tegnet.
Jeg håber at jeg har levet op til det.
Tillykke til Mogens og Jytte ,, og til galleriet
Hermed er udstillingen åbnet
Gorm Spaabæk |
|
